Microsoft forlænger gratis sikkerhedsopdateringer til Windows 10

Efter massiv kritik fra forbrugerorganisationer ændrer Microsoft nu kurs: Brugere i EU, Norge, Island og Lichtenstein kan fremover få gratis sikkerhedsopdateringer til Windows 10 i et ekstra år – altså efter den ellers definitive slutdato den 14. oktober 2025.

Uden denne forlængelse stod omkring 400 millioner computere til at blive efterladt uden sikkerhedsopdateringer – med risiko for både hackere og malware.

Microsoft havde oprindeligt planlagt, at private brugere enten skulle betale for udvidet support eller købe en ny computer med Windows 11. Dette mødte voldsom kritik, da mange ældre pc’er ikke kan opgraderes til Windows 11.

Nu bliver det gratis at tilmelde sig ordningen om Extended Security Updates (ESU) – men det kræver stadig, at brugeren aktivt tilmelder sig. Ifølge Microsoft sker ændringen for at sikre en »sikker og strømlinet oplevelse« i tråd med lokale forventninger.

Forbrugerrådet Euroconsumers og andre organisationer har presset på for at sikre en mere fair løsning for forbrugerne – og denne beslutning ses som en direkte konsekvens.

Lignum kan via MSP systemet automatisk sikre tilmeldingen, det forudsætter dog at I er kunde og benytter vores MSP system.