TikTok – sjovt, dejligt og inspirerende – Og yderst vanedannende.
Har du TikTok? Så er du ikke den eneste. Det er underholdning når du har brug for 5 minutters pause, eller hvis du har brug for lidt deling, likes og lidt opmærksomhed. Sjove udfordringer og trends går viralt og deles over alle sociale platforme, du kan ikke undgå at have set disse uanset hvilken SoMe-platform du bruger. Der er dog flere bagsider af medaljen som skal med i overvejelsen, inden man kaster sig ud i brugen af TikTok.
TikTok – opsamler dine data mere effektiv end alle andre
TikTok er grundlagt og ejet af et kinesisk firma, ByteDance, og som alle SoMe virksomheder er dette firma interesseret i dine data. Desværre er oprindelseslandet kendt for massiv overvågning, sporing og censur, og dette er ikke mindre i TikTok applikationen. TikTok tjener ikke kun penge på dine data, TikTok-app’en bliver bevidst udnyttet til sporing og overvågning af TikTok-brugere. Selskabet bag benægter rapporter der dokumenterer misbrug og overvågning, desværre viser virkeligheden noget helt andet. Læs mere her: https://www.version2.dk/artikel/forsker-til-danske-foraeldre-slet-tiktok-paa-boernenes-telefoner
Sølvpapirshat
Det kan måske lyde uskyldigt og ligegyldigt, desværre er det ikke så simpelt. Overvågning af politikere, journalister og andre personer kan, vil og bliver udnyttet, i langt større udstrækning end nogen egentlig ønsker det. Den situation som verden befinder sig i lige nu, betyder at vi skal tænke os meget mere om, data fra en app som TikTok eller Telegraph bliver benyttet til spionage. Ikke blot simple og uskyldige reklamespot og popups. Al data som opsamles kan benyttes i langt højere grad end de fleste forestiller sig. Det er ikke fordi forfatteren til dette indlæg benytter sølvpapir som hovedbeklædning, det er beviseligt et faktum. I, som GDPR-forskrifterne så fint beskriver det, usikre tredje lande er personlige data ikke under den samme beskyttelse, som vi har under vores EU-forordning. Selv Google og Facebook kæmper en kamp for at beskytte brugerne mod reklamer, der ofte har en karakter af malware og spyware, så er drivkraften også salg af annoncerne og her er skarpheden i deres censur en del sløvere end hvis du siger uskønne ord eller nævner en afdød tysk diktators navn. TikTok er styret af helt andre midler og baggrunde. En ting er vestens pengestrøm der går til Kina og bagmændene, den andet er persondata inklusiv GPS og andet sporing som kommer de kinesiske dataejere i hænde. Dine børn fortæller og viser alt uden filter, et filter som en del fornuftige voksne mennesker besidder, der skal bruges til at tænke over hvad vi lægger op.
Summasummarum
Du skal kraftigt overveje at tage kampen og forbyde TikTok-brug. Generelt skal børn være mere sociale og lege, udvikle motoriske sanser, være børn uden en skærm. Som den fornuftige voksne skal du selv undgå brugen af TikTok. Ikke kun for at beskytte dig selv men også din virksomhed, og andre mennesker. Sociale medier er generelt både sjovt men også rigtig skidt. For mit vedkommende så er alene Facebook samt LinkedIn et godt eksempel på hvorledes jeg selv indsamler data og information, jeg kan bruge i dagligdagen. Tænk så hvad der sker med de data som udbyderne opsamler, som du har accepteret, disse data er værdifulde. I en verden som igen er blevet opdelt, så er data ikke bare et salgsobjekt, det er spionage på et langt højere plan end vi ønsker det. Eksemplerne i Ukraine hvor soldater deler poseringer, betyder lige pludselig død og ødelæggelse.
Tænk før du deler data på TikTok – Og andre sociale medier!
Hov….
– Bruger du i samme pinkode/password i TikTok-app’en som andre steder? – Så ville jeg lave alle de andre koder om!
Herunder lidt flere artikler om TikTok.
https://blog.malcore.io/p/tiktok-scores-631-designed-to-collect
https://www.cisecurity.org/insights/blog/why-tiktok-is-the-latest-security-threat
https://www.forbes.com/sites/petersuciu/2022/11/18/is-tiktok-really-a-national-security-threat/?sh=522ed5644ade